Det grænseløse landskab

Marie Markman, Ph.d.-studerende på Arkitektskolen Aarhus 

Ph.d.-studerende Marie Markman lægger op til, at kunst skal bidrage til diskussion om, hvordan landskabet kan være med til at strukturere fremtidens byudvikling og bidrage til miljømæssige bæredygtighed i den grænseløse by. 

Landskabet parcelleres i mindre stykker

Den grænseløse by viser sig som en udviskning af grænserne mellem by og landskab, hvor et fint forgrenet net af transportanlæg fremmer mulighederne for at udveksle varer med verdensdele fjernt fra vores samt i højere grad giver os mulighed for at bosætte os uafhængigt af, hvor vi arbejder. Hvis man ser på, hvilket landskab den grænseløse by fremmer, er det et landskab, som kan betegnes 'det parcellerede landskab'. Det parcellerede landskab manifesterer sig bl.a. ved i høj grad at være underlagt byvækst og transportanlæg. Det betyder, at landskabet i stigende grad parcelleres i mindre stykker, og frem for at det er landskabet, som strukturerer by- og landskabsplanlægningen, ligger skove, landbrugsarealer, søer, parker og haver som øer i en støt voksende bygget struktur. 

Landskaber i 1:1

Ph.d.-projektet udspændes i et felt, hvor det søger at udfolde ideen om en ny landskabstilgang, 'det grænseløse landskab', ved at lave specifikke nedslag i form af værker af landskab i forholdet i 1:1. Værkerne bliver udviklet, så de konkret forholder sig til problemstillinger, som knytter sig til, hvordan den grænseløse by spreder sig på bekostning af landskabet. Marie Markman opstiller en række spørgsmål, der fokuser på, hvordan det grænseløse landskab kan fremmes og bidrage til, at den grænseløse by frem for at eksistere på bekostning af landskab, kan finde væsentlige styrker netop i landskab:

• Hvordan kan det grænseløse landskab beskrives, og hvordan kan vi bevæge os fra det parcellerede landskab hen imod etableringen af det grænseløse landskab?
• Hvordan kan man sige noget kvalificeret om landskab på et helt overordnet plan ved at lave specifikke nedslag i form af værker af landskab i 1:1?
• Hvilke konsekvenser har det, at der anvendes en forskningsmetode, som er baseret på at lave værker i forholdet 1:1?

Fokus på en bæredygtig udvikling

Den grundlæggende hypotese i Marie Markmans ph.d. er, at hvis vi vil beskæftige os med bæredygtig udvikling, ligger der en mulighed i, at vi ikke ser vores individuelle tilgang til vores omgivelser, som noget der er adskilt fra den tilgang, der er fælles. Bæredygtig udvikling er et helhedsbegreb, og som det oprindeligt blev defineret i Our Common Future (1987) en udvikling som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

I den frie kunst ligger en mulighed for at bidrage til diskussionen omkring landskab. Ved at lave værker i form af landskaber i 1:1 og systematisk observere, hvordan værkerne både kan ændre vores fysiske omgivelser og vores adfærd, forventer Marie Markman, at der kan åbnes for, at vi reelt kan forestille os nye måder at gå til landskab på overordnet. Det at lave midlertidige værker kan være berigende og øjenåbnende med hensyn til at se nye muligheder og måder at gå til by- og landskabsplanlægning på. Marie Markman mener, at der heri ligger en mulighed for, at vi reelt kan bevæge os fra en landskabstilgang til en anden. 

3 værker skal kvalificere, hvordan det grænseløse landskab fremmes

De tre værker, der som udgangspunkt realiseres i ph.d.-projektet, er valgt, fordi de i kombination, og i konfrontation med vores eksisterende landskab, kan kvalificere, hvordan man kan fremme det grænseløse landskab. Værkerne er: 'Et spiseligt landskab', 'Et parcelhushave landskab' og 'Et forbindende landskab'. Samlet set berører værkerne nogle af de væsentligste problemstillinger, som vi står overfor i relation til den grænseløse bys miljømæssige bæredygtighed: Fødevareproduktion, bosætning, transport og transportanlæg. Værkerne er eksempler, som skal åbne for diskussion. 

Forhandling og diskussion

Forud for realiseringen af de tre værker ligger en lang række forhandlinger med forskellige eksterne interessenter. Værkernes endelige form og placering vil blive bestemt af, hvad det er muligt at forhandle sig frem til. Disse diskussioner og forhandlinger er med til at kvalificere diskussionen om det grænseløse landskab. Det afgørende i realiseringen af værkerne er, at de finder en form, hvor de rejser de spørgsmål, som er skitseret ovenfor. Det gælder i forbindelse med realiseringen af værkerne, at der løbende afholdes offentlige arrangementer, hvor værkerne diskuteres, og hvor der opsamles erfaringer. Det diskuteres blandt andet, hvordan værkerne kan udvide vores tankegang i relation til, hvad der er værdifulde landskaber, og hvad det er for æstetiske tilgange, som de åbner for. Det overordnede sigte er hele tiden at kvalificere diskussionen om det grænseløse landskab. 

For yderligere information kontakt Marie Markman på mail: Marie.Markman@aarch.dk
Se hjemmesiden: www.phd.mariemarkman.com
Ph.d.-projektet løber fra 2011 - 2014.